Arkitekttegnet villa i særklasse med skøn udsigt over Kilen

Foto: Sarpsborgvej 142 .
dato

Adresse: Sarpsborgvej 142
Pris: 2.495.000.-

Se boligen her

Arkitekttegnet villa i særklasse med skøn udsigt over Kilen og et meget naturskønt område.

Villaen er beliggende på en 1188 m2 stor skrånende grund, der giver huset dets særlige karakter og rumfordeling. Huset har en velanlagt sydvendt have med flere terrasser og som støder op til et beplantet frit område. De udendørs gangarealer samt indkørslen er belagt med chaussesten.

Denne gedigne villa er opført i 1977 med 185 m2 bolig i 2 plan. Her er desuden en dejlig underetage på 74 m2. På de 259 etagemeter, er der kun brugt 13.707,76 Kr. på fjernvarme i 2022. Stueetagen er indrettet med en dejlig opholdsstue, hvorfra der er udgang til terrasser både mod syd og mod vest.

Bemærk den flotte udsigt fra såvel terrasserne som fra stuen. Fra stuen er der adgang til pejsestuen med en flot muret pejsevæg med bænk. Herfra er der udgang til haven mod øst.


Foto: Udsigt

Spisestue i forbindelse med det dejlige Multiform køkken med Corian bordplade, Miele hvidevarer: induktionskomfur samt ovn og mikroovn i ergonomisk højde, emhætte med fjernbetjening og Quooker (kogende vand).


Foto: Stue 

Fra køkkenet er der adgang til grovkøkkenet, hvorfra der er adgang til det fri. På denne etage finder man desuden et af husets 4 værelser med direkte udgang til morgenterrasse mod øst. 1. sal er indrettet med et stort soveværelse med skabe og fransk altan mod syd og 2 store værelser med skabe og ligeledes begge med fransk altan.

Her findes også hjemmets badeværelse med både bruseniche og badekar. Desuden et mindre værelse/kontor med en storslået udsigt over Kilen og landskabet. Underetagen er indrettet med en hall med garderobe, hvorfra der er g til 2 disponible rum og gæstetoilet.

Derudover en vaskeafdeling med teak bordplade og vaskefaciliteter. I forbindelse hermed er der sauna, flisebeklædt bruseniche og håndvask. I denne etage ligger desuden et redskabsrum og en garage med fjernbetjent el-port.

Ikke kun det naturskønne område gør dette kvarter attraktivt, men også beliggenheden i forhold til skole, institutioner og fritidsaktiviteter. Her er et rigtigt godt stisystem, så man nemt og trygt kan komme omkring.

Søger du en villa i særklasse, som er beliggende i et attraktivt kvarter, med et godt naboskab, hvor der ligeledes er kort afstand til skøn natur, skole, fritidsaktiviteter?

Ta' med os på fremvisning på Sarpsborgvej og se ved selvsyn de gode muligheder som nr. 142 byder på.

Boligens areal: 185m2
Værelser: 4
Grundareal: 1188m2
Ejerudgift i måneden: 1.581

Bestil en gratis salgsvurdering

Kilde: EDC Struer - Ejendomsgruppen v/Gitte Lund Ellebæk