Fjordbo mangler ny kollega

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fjordbo mangler ny kollega til Fjordbo, Thyholm
 

Socialpædagog, Ergoterapeut, SSA eller Pædagogisk assistent til Fjordbo dag og døgntilbud.

Vi mangler en ny kollega 30-35 timer ugentlig i et vikariat pr 1. september til og med 29. februar 2024.

Vi tilbyder en røgfri, uformel og velfungerende arbejdsplads med høj faglighed, stabil kollegagruppe, fokus på godt arbejdsmiljø.

Vores pædagogik bygger på metoderne fra LA2u og KRAP

Fjordbo botilbud er beliggende på Jegindø og er et tilbud til 6 voksne med udviklingshæmning. Fjordbo dagtilbud er beliggende i Humlum, har 8 pladser, hvoraf de 2 kommer fra andet bosted. Det primære arbejde for stillingen er i døgntilbuddet, men da der arbejdes på tværs af dag- og døgn, vil man skulle arbejde hver 3. weekend i døgntilbuddet samt have længere arbejdsdage, hvor man både er i dag og døgntilbud i løbet af arbejdstiden.

Vi arbejder med lokalaftaler omkring arbejdstid, så vi har i nogen grad lange arbejdsdage udover døgnvagten, hvilket gør det muligt at have arbejdsdage på op til 12 timer.

Vores borgere udefra, samt Fjordbos beboere, har behov for en medarbejder, som kan hjælpe dem i hverdagen med at regulere arousal, kravtilpasse, tilbyde aktiviteter, være humørspreder, kunne samtale (og tie), så deres hverdag bliver præget af trivsel og meningsfuldhed. Vi stræber efter, at Fjordbo dag og døgn bliver det bedste sted at bo og arbejde. Borgerne har hver især et udpræget impulsivt reaktionsmønster og der opstår i situationer uforstående adfærd, hvor du skal kunne agere professionelt i kaos og håndtere dette.

Vi ønsker os en ny kollega som arbejder professionelt med relationen til beboerne. Du tager ansvaret for den og formår at vedligeholde og udvikle relationen til beboerne.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet socialpædagog, ergoterapeut, social og sundhedsassistent eller pædagogisk assistent – har du stærke specialpædagogiske kompetencer med en anden uddannelsesmæssig baggrund, så ser vi også gerne din ansøgning.
  • Har en stærk fysisk, da nogle af vores beboere gerne vil være aktive – vi går, løber, cykler, svømmer med beboere.
  • Er psykisk i balance og har styr på dig selv
  • Har lyst til og flair for at hjælpe beboerne med ADL – herunder mange personlige plejeopgaver
  • Har en professionel tilgang hvor refleksion er naturligt og hvor det er naturligt at se indad. Vi tror på at forandringen starter med din tilgang.
  • Trives i en hverdag, hvor krav, struktur og opgaven forandres løbende. Nogle gange flere gange i løbet af en dag. Det fordrer, at du har et godt overblik, tør kommunikere tydeligt og præcist og kan bidrage med her og nu løsningsforslag. Vi har et ”katalog” med mange handlemuligheder, men ønsker hele tiden at tilføje nye løsninger.
  • At du kan bidrage med skriftligt arbejde af høj kvalitet.
  • Har kørekort B og vil køre i vores minibusser
  • Har et positivt livssyn og bidrager til et sundt arbejdsmiljø.

Har du erfaring med målgruppen eller specialpædagogisk tænkning, eller brænder du for at stifte kendskab med dette område, så er du måske vores nye kollega. 

Der indhentes udvidet straffeattest ved ansættelse.

Ansøgningsfrist er søndag d. 16.07.23.  Der afholdes samtaler mandag d. 24.07.23

For yderligere information om stillingen kan teamleder Jane Elkjær eller TR Ole Korsgaard kontaktes på

97878544 eller besøg vores hjemmeside på Fjordbo (fjordbo-botilbud.dk)  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Struer Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Struer Kommune, Kongevejen, 39, 7790 Thyholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://struerkommune.career.emply.com/ad/fjordbo-mangler-ny-kollega/tmvnp7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5862898

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet