BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du erfaring og interesse, inden for det pædagogiske eller det sundhedsfaglige felt og vil du være med på Hvidbjerghusholdet?
Fonden botilbuddet Hvidbjerghus søger medarbejdere.
Fonden botilbuddet Hvidbjerghus er et midlertidigt døgnbemandet botilbud godkendt efter servicelovens §107 og §104. Vi har plads til 15 voksne, i alderen 18 år og op.
Bostedet Hvidbjerghus har indskrevet beboere med særlige psykiske lidelser/tilstande, lettere udviklingshæmmede og personer med dobbeltdiagnoser.
Fonden Hvidbjerghus er opdelt i tre fysiske bosteder. Mere information omkring Hvidbjerghus og dets afdelinger fås på www.hvidbjerghus.dk
Herudover har vi vores aktivitetsbeskæftigelse- og samværstilbud efter Servicelovens §104 ”Værket” i Hvidbjerg by.
Den pædagogiske metodik og tilgang tager afsæt i KRAP og praksis tilrettelægges ud fra den enkelte beboers udviklingspotentiale.
Vi arbejder relationelt, hvor en tryg, kontinuerlig og omsorgsfuld hverdag i et hjemligt miljø.
Det er vores mål at yde borgeren kontinuerlig praktisk, pædagogisk og sundhedsfaglig støtte, igennem en positiv og konstruktiv pædagogisk tilgang, som styrker borgerens selvfølelse, selvtillid og egen indsats i en positiv retning.
Vi tilbyder:
- Et spændende job i en udviklende organisation.
- En arbejdsplads der er ønsker at prioritere en høj faglighed.
- Mulighed for relevant videreuddannelse.
- Mulighed for stor indflydelse på praksis.
- Frihed under ansvar.
- Fantastiske omgivelser - hvori det pædagogiske arbejde kan udfoldelse.
Vi ønsker, uanset hvor klichéagtigt det kan lyde:
- Erfaring og interesse, inden for det pædagogiske felt - gerne med relevant videreuddannelse og erfaring inden for området.
- Erfaring og interesse inden for det sundhedsfaglige område.
- Er fysisk og psykisk robust – kan arbejde relationelt og bevare roen i tilspidsede situationer.
- Kan arbejde systematisk, målrettet og dokumentere dit arbejde skriftligt, både internt og til eksternt brug.
- Har kendskab til KRAP og kan implementere dette i dit praktiske virke.
- Kan agere efter de retningslinjer der er givet.
- Tør tage ansvar i dit pædagogiske arbejde – og træffe beslutninger i øjeblikket - også de svære beslutninger.
- Har gode samarbejdsevner, kan arbejde tværfagligt og vil påtage dig ansvar.
- Ikke er bange for at give beboerne et kram.
- Forholder dig nysgerrigt og tror på at alle mennesker altid gør det bedste de kan.
Den specifikke arbejdstid for stillingerne er- mellem 30 og 37 timer med skiftende arbejdstid, som enten vil være dag, aften eller nat, (sovende vagt) og du skal ligeledes være indstillet på at arbejde gennemsnitligt hver anden weekend.
Du skal forvente at kunne have vagter af forskellig varighed og i forskellige afdelinger.
Du skal forvente at EU's hviletidsbestemmelser overholdes, hvorfor vagterne - indtil videre - vil være af en varighed op til maksimalt 13 timer. Nærmere oplysninger om stillingerne kan rettes til Faglig leder Lisbeth Laurberg på mobil 92727328 eller administrativ leder Henrik Lægaard mobil 24463425.
Derudover kan du finde flere informationer om os på vores hjemmeside: www.hvidbjerghus.dk
Ansættelsessamtaler afholdes løbende indtil de rette medarbejdere er fundet. Vi gør opmærksom på, at vi i forbindelse med behandlingen af din ansøgning vil foretage digital behandling af de personoplysninger som fremgår af din ansøgning. Behandlingen af personoplysningerne sker efter reglerne Databeskyttelsesforordningens artikel 6 og evt. artikel 9 hvis din ansøgning indeholder følsomme personoplysninger.Med fremsendelsen af din ansøgning giver du samtykke til vi kan behandle de personoplysninger vi har modtaget fra dig. Du kan til enhver tid trække dette samtykke tilbage ved at sende os en e-post til post@hvidbjerghus.dk med besked om, at du trækker dit samtykke, og dermed også din ansøgning, tilbage.Hvis din ansøgning ikke fører til ansættelse hos os, så sletter vi personoplysningerne om dig efter 6 måneder. Hvis du ønsker vi gemmer din ansøgning og dine personoplysninger udover 6 måneder i vores (ansøger-arkiv) skal du sende en e-post til post@hvidbjerghus.dk på eget initiativ med skriftligt samtykke hertil. Du kan læse mere på www.hvidbjerghus.dk, under ”persondata”.
Kørekort: B(Almindelig bil)
Der er flere ledige stillinger.
Vi ansætter løbende.
Arbejdspladsens hovedadresse: Barslevvej 67790 Thyholm Danmark.
Der indhentes referencer samt straffeattest, hvis man tilbydes stillingen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Struer Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Fonden Botilbuddet Hvidbjerghus, Barslevvej, 7790 Thyholm
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090435