Struer Kommunes åbningstider, nødberedskab og lukkedage i jul og nytår 2025/2026

Foto: Struer Kommune.
dato

Struer Kommune informerer om åbningstider, lukning og nødberedskab i forbindelse med jul og nytår 2025/2026.

Alle administrative funktioner i Struer Kommune, herunder Arbejdsmarked og Borgerservice på Smedegade 7 samt Velfærdshuset, holder lukket mellem jul og nytår. Julelukningen starter tirsdag den 23. december 2025, hvor Borgerservice, Ydelse og Arbejdsmarked lukker ekspeditionerne kl. 12.00 og telefonerne kl. 14.00. I perioden mellem jul og nytår vil det derfor ikke være muligt at komme i kontakt med de administrative medarbejdere hverken telefonisk eller ved personligt fremmøde.

De administrative funktioner åbner igen mandag den 5. januar 2026. Oversigt over telefonnumre, træffetider og åbningstider findes her: https://www.struer.dk/om-kommunen/kontakt-kommunen.

Mellem jul og nytår har Struers Kommunale Hjemmepleje, Hjemmesygeplejen og Visitationen til Hjemmehjælp, Hjælpemidler og Boliger åbent for telefoniske henvendelser som sædvanligt. Der kan ringes til følgende numre for hjemmepleje:

  • Nord: 96 84 83 68
  • Øst: 96 84 83 67
  • Vest: 96 84 83 66
  • Aften/Nat: 96 84 83 66

Telefontider er på hverdage kl. 10-11 og kl. 12-13. Ved akut behov kan én af områdenumrene benyttes, hvor man skal taste 1 for hjælp.

Hjemmesygeplejen kontaktes på tlf. 20 27 21 04, mens Sygeplejeklinikken har åbent i hverdagene og kan kontaktes på tlf. 96 84 86 93.

Visitationen har åbent hverdage mellem jul og nytår kl. 08.00-09.00 og kl. 12.00-13. Telefonnummeret er 96 84 84 20.

Der er nødberedskab på enkelte telefoner for akutte situationer vedrørende hjemmehjælp, vagter på bosteder eller lignende. Ved tvivl bør det enkelte sted kontaktes.

For akutte problemer med el, vand, varme eller kloak kan Struer Energis døgnvagt kontaktes på tlf. 96 84 22 30.

Der kan altid findes hjælp til digital selvbetjening via struer.dk og borger.dk, hvor borgere kan søge ydelser, melde flytning, bestille pas, ansøge om vielse, skifte læge og mere.

Struer Bibliotek har betjente åbningstider mandag den 22. december kl. 10-17, tirsdag den 23. december kl. 10-13, mandag den 29. december og tirsdag den 30. december kl. 10-17 samt fredag den 2. januar kl. 10-17. Øvrige dage i perioden er der selvbetjent åbning. Der holdes dog helt lukket den 24. og 31. december. Thyholm Bibliotek holder julelukket fra lørdag den 20. december til og med den 4. januar 2026, og sidste betjente dag er den 15. december kl. 10-12. Opdaterede informationer kan løbende findes på https://www.struerbibliotek.dk/.

https://www.struer.dk/nyheder/2025/december/julelukket-i-struer-kommune

Kilde: Struer Kommune