Bliv en del af holdet på Thyholm Skole - vi søger fire engagerede lærere!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at være en del af en stærk faglig og pædagogisk funderet personalegruppe, som brænder for at skabe den bedste skole for alle børn og unge – så er det dig, vi gerne vil have med på holdet!

Vi har fra den 1. august 2024 fire ledige lærerstillinger på fuld tid. 

Herunder kan du se, hvordan de fire stillinger evt. kunne sammensættes:

Stilling 1

  • Dansk og klasselærerfunktion, udskolingen
  • Dansk, specialtilbud for elever i udskolingen
  • Evt. timer i lokal ressourceenhed

Stilling 2

  • Matematik, 3. og 7. årgang
  • Delt klasselærerfunktion
  • Biologi, 7.-9. årgang
  • Fysik, 7. årgang
  • IT-vejleder, evt. delt

Stilling 3

  • Musik, indskoling
  • Billedkunst, indskoling og mellemtrin
  • Kristendom
  • Historie, indskoling

Denne stilling er tidsbegrænset for skoleåret 2024-2025 med evt. mulighed for forlængelse.

Stilling 4

  • Engelsk, hovedsageligt udskoling og specialtilbud i udskolingen
  • Samfundsfag
  • Historie, udskoling
  • Evt. ressourcetimer

Denne stilling er tidsbegrænset for skoleåret 2024-2025 med evt. mulighed for forlængelse.

 

Der er mulighed for, at indholdet i stillingerne sammensættes på tværs af de ovenfor foreslåede kombinationer. 

Skolens fagfordeling er endnu ikke lukket, og det betyder, at vi også er interesseret i ansøgere, der ikke nødvendigvis matcher de specifikt opslåede fagområder.

 

Vores forventninger til dig, er at du

  • har linjefag eller undervisningskompetence i den opslåede fagrække
  • er dygtig til relationskabelse og klasserumsledelse
  • udstråler ro, hviler i dig selv og har en naturlig autoritet
  • er fagligt og pædagogisk velfunderet og initiativrig
  • kan arbejde i en, til tider, uforudsigelig og omskiftelig hverdag
  • har gode kommunikative kompetencer - mundtligt og skriftligt
  • vægter det gode og tætte forældresamarbejde højt

Vi kan på Thyholm Skole tilbyde dig

  • 40 fantastiske og engagerede kolleger
  • 320 skønne elever
  • moderne faciliteter, ude som inde
  • fokus på pædagogik og faglighed
  • at du bliver en del af et tæt teamsamarbejde
  • et spændende arbejde med at skabe stærke børnefællesskaber
  • et givtigt samarbejde mellem skole og lokalmiljø

Vi er i det kommende skoleår i gang med at udvikle en lokal ressourceenhed bestående af skolens egne fagpersoner med både lærer- og pædagogbaggrund, PPR, og det kommunale ressourcekorps med henblik på målrettet at understøtte det faglige og pædagogiske arbejde på hele skolen.

Herudover arbejder vi også i skoleåret 2024-2025 med lokale udviklingsprojekter med afsæt i ’Meningsfuld velfærd’ og ’Den videnproducerende skole’. 

Thyholm Skole er en folkeskole med ca. 320 elever fra 0. – 10. klasse og ca. 40 ansatte i det indeværende skoleår. Skolen er beliggende på Thyholm i Struer Kommune og udgøres, ud over den almene folkeskole, også af tre specialafdelinger og en SFO med ca. 80 tilmeldte børn.

 

Ansøgningsfristen for alle stillinger er

Onsdag den 29. maj 2024 kl. 15.00.

 

Henvendelse kan rettes til skoleleder Helene Ørskov Rytter på telefon 2213 2026 eller afdelingsleder Kasper Harden Andersen på telefon 5178 7917. Send os gerne en SMS, hvis du forgæves har forsøgt at kontakte os, så ringer vi tilbage. 

 

Samtaler afholdes torsdag den 30. maj. 

Du vil blive ringet op onsdag den 29. maj om aftenen for nærmere aftale om tidspunkt, hvis du bliver udtaget til samtale. 


Yderligere oplysninger
Tiltrædelse den 1.august 2024 eller efter aftale.
Ugentlig arbejdstid er på 37 timer og løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den gældende overenskomst. Struer Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, eller etnisk tilhørsforhold at søge.

Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk eller 96 84 87 94. 

Du er også velkommen til at søge inspiration på www.flyttilstruer.dk 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Struer Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Struer Kommune, Skolegade 8,, 7790 Thyholm

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052281

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet